EA tjener mere på App Store end hos nogen anden udbyder

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-07-25

I går kunne vi fortælle, at digitale spil nu sælger bedre for EA end fysiske kopier.

En af årsagerne er ganske sikkert Apples App Store. Således har EA i det sidste kvartal tjent flere penge på App Store end deres egen Origin-tjeneste. Spilgiganten nævner selv The Simpsons: Tapped Out, Real Racing 3 og The Sims Freeplay - alle tre freemium-titler - som de store sællerter.

Peter Moore udtaler: ""To that end, Apple was EA's biggest retail partner as measured by sales. That is a first."

Real Racing 3 er for nyligt blevet opdateret med nye menuer, flere spil-modes og mindre aggresive freemium-mekanikker. Racing-spillet er nu hentet 45 millioner gange, og det har dagligt omkring 2 millioner aktive brugere. Der nævnes i den sammenhæng ikke noget om, hvor stor en del af disse tal Android-platformen står for.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage