Det har været en lang og broget rejse for Destiny 2, og der har været triumferende højdepunkter, og et hav af kontroverser hen ad vejen, men nu viser nye tal, at Bungies engang så dominante looter-shooter nu befinder sig i det, der nærmest kan beskrives som et frit fald
Ifølge friske analyser har spillet mistet hele 91% procent af sine spillere siden udvidelsen Edge of Fate, og endnu mere - omkring 97% - sammenlignet med de højeste målinger i forbindelse med The Final Shape.
Statistikken er blandt andet baseret på Steam-data, hvor aktiviteten blandt gamere er styrtdykket efter lanceringen af udvidelsen. Da The Final Shape udkom, lokkede Destiny 2 enorme mængder af Guardians tilbage til serverne, men entusiasmen viste sig at være kortvarig. Blot måneder senere er antallet af spillere faldet drastisk.
I løbet af den seneste måned har gennemsnittet ligget på blot nogle få tusinde samtidige spillere på Steam, hvilket er en brøkdel af, hvad spillet tidligere har kunnet fremvise ved store lanceringer. Det er et ret brutalt fald for en titel, der i over et årti har været et af genrens absolut største live service-spil.
Tror du, at Destiny 2 vil finde vejen tilbage, eller har tiden simpelthen indhentet spillet, så gamerne har mistet interessen?