Cyberpunk 2077 får snart dedikeret PS5 Pro-opdatering

Flere og flere spil lader til at se en pointe i at opdatere til PS5 Pro.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-03-19

En ny evolution af PSSR-teknologien (PlayStation Spectral Super Resolution) blev for nylig rullet ud til PlayStation 5 Pro-konsoller og introducerer et forbedret system, der skal få spil til at køre og se bedre ud på Sonys nuværende flagskibskonsol.

I tråd med denne debut har CD Projekt Red bekræftet, at Cyberpunk 2077 i fremtiden får en dedikeret PS5 Pro-opdatering. Dette skal få den i forvejen imponerende titel til at se ud og præstere endnu bedre på markedets nuværende mest kraftfulde konsol-hardware.

Vi ved endnu ikke præcis, hvornår denne opdatering lander, eller hvordan den specifikt vil forbedre spillet, men vi har fået at vide, at den lanceres som en gratis opdatering, og at flere informationer og detaljer vil blive delt i de kommende uger.

Har du en PS5 Pro, og har du tænkt dig at tjekke Cyberpunk 2077 ud på den, når tid er? Det skal understreges, at dette ikke markerer starten på nyt indhold til spillet, da CDPR for nylig lukkede ned for ethvert håb om netop det.

<social>https://x.com/CyberpunkGame/status/2033559464033263796</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage