Vi har stadig knap ni måneder at vente, før Dune: Part Three lander i biografen. Den tredje del af Denis Villeneuves trilogi får premiere til december, og i går blev de første plakater afsløret, som viser filmens stjernespækkede cast frem før den "episke afslutning."
Vi fik gensyn med gamle kendinge fra Dune-universet, såsom Timothée Chalamet, Jason Momoa, Rebecca Ferguson og Zendaya, men også nye ansigter som Robert Pattinson, Isaach de Bankolé og Anya Taylor-Joy (ja, hun var med i den forrige film, men kun i et kort glimt).
<social>https://x.com/dunemovie/status/2033679708567769273</social>
Chalamet ser ud til at bære tung makeup omkring øjnene, hvilket giver Paul Atreides et mere vejrbidt og hærget udseende. Dune: Messiah, som den tredje film er baseret på, finder sted 12 år efter den første historie, så vi kan forvente at se en ældre og mere moden version af Muad'Dib, mens han kæmper med de prøvelser og trusler, der følger med titlen som kejser. Den første teaser til filmen udgives i dag kl. 17:00 dansk tid (16:00 GMT), live på TikTok.