Den længe rygtede, men endnu ikke bekræftede, tredje udvidelse til The Witcher 3: Wild Hunt kunne blive lanceret i september. Tidlige rygter pegede på en udgivelse omkring maj eller det sene forår, men det ser nu ud til, at CD Projekt RED ønsker at give Fool's Theory - det studie, der angiveligt står bag udvidelsen - mere tid til at arbejde på den før lanceringen.
Ifølge det polske medie Strefa Inwestorów, vurderer en analytiker, at selvom den tredje udvidelse til The Witcher 3 ikke kommer så tidligt, som nogle havde håbet, vil den stadig udkomme i tredje kvartal for at undgå et sammenstød med Grand Theft Auto VI.
"I think September is the best window. In the summer, gamers are on vacation, and September seems like a nice 'back to school' period," lyder det i rapporten. "However, things could change. They might come up with the idea to release it in two or three months."
I samme artikel antydes det også, at CD Projekt RED måske ikke er helt færdige med Cyberpunk 2077 alligevel, til trods for ret eksplicitte udtalelser fra studiet selv. Det menes faktisk, at Virtuos - studiet der hjalp med spillets seneste opdateringer - også kunne arbejde på noget i baggrunden. CD Projekt RED lod også døren stå en smule på klem, da de i et nyligt tweet skrev, at hvis noget ændrede sig på DLC-fronten, ville de give lyd.