Activison Blizzard har købt sig selv fri

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2013-07-26

Det har i længere tid stået klart at den franske gigant Vivendi, ønskede at sælge deres aktiemajoritet i Activison Blizzard, men samtidigt også at de ikke har kunnet finde nogen som havde lyst til at betale prisen. En køber er dog nu fundet, for Activision Blizzard har valgt selv at punge ud, og det til den nette sum af $8 milliarder eller cirka 45 milliarder danske kroner.

Bobby Kotick forbliver fungerende CEO, og har samtidigt fungeret som køber af 172 millioner aktier til en pris på $2,34 milliarder, mens de resterende $5,83 milliarder (429 millioner aktier) er blevet betalt i kontanter.

Mest interessant er dog at salget nu betyder at Activision Blizzard er noget nær uafhængige af andre partnere (Vivendi ejer stadig 12% af firmaet), hvilket skulle give dem mere frihed i forhold til fremtidig udvikling. Om det kommer til at ændre noget, vil tiden vise.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage