Mette Frederiksen har sat gang i politisk debat forud for Danmarks tidlige valg med et forslag om at indføre en formueskat på 0,5 % på aktiver over 25 millioner kroner, med det formål at finansiere skoler og reducere klassestørrelser. Dette signalerer et skift mod venstre fra hendes centristiske koalition med Lars Løkke Rasmussen, mens hun forsøger at tackle stigende ulighed og pres på offentlige tjenester.
Forslaget kommer, mens Frederiksen nyder godt af en stigning i opbakning efter hendes håndtering af spændingerne med Donald Trump om Grønland. Meningsmålinger tyder på, at den såkaldte "Grønlands-bounce" har styrket hendes position på tværs af partilinjer, hvor nogle vælgere nu ser hende som en pålidelig leder i en tid med geopolitisk usikkerhed.
Tilhængere hævder, at skatten afspejler traditionelle velfærdsprioriteter, især inden for uddannelse. "Det er en meget klassisk dansk velfærdsmetode," sagde en repræsentant fra lærernes fagforening (via The Guardian), som fremhævede udfordringer som personalemangel og inklusion i skolerne. Politikken vil markant reducere klassestørrelserne for yngre elever, et centralt krav blandt venstreorienterede partier.
Erhvervsledere har dog stærkt kritiseret foranstaltningen og advaret om økonomiske konsekvenser. Henrik Andersen fra Vestas opsummerede modreaktionen og sagde: "Nu er det nok," og foreslog, at skatten kunne skubbe virksomheder og investeringer ud af Danmark. Med valget lige om hjørnet er kløften mellem velfærdsudvidelse og økonomisk konkurrenceevne sat til at forme kampagnens sidste fase.