Valve ønsker at redefinere Counter-Strike 2 gameplay med mere "impactful" reloads

Du taber nu den tilbageværende ammunition, hvis du vælger at reloade dit våben.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-03-25

For de fleste skydespil er det en fast tradition: Så snart man har affyret et par skud, trykker man instinktivt på genladningsknappen, velvidende at de resterende kugler på magisk vis ryger tilbage i reservelageret. Men i Counter-Strike 2 er den tid nu forbi. Valve har afsløret en massiv opdatering (marts 2026), der ændrer reloads fundamentalt: Smider du magasinet, ryger den resterende ammunition med i svinget.

Valves begrundelse for denne gennemgribende ændring af CS2-gameplayet lyder således:

"When you reload in CS2, the leftover ammo in your magazine is dumped back into an essentially endless reserve supply. And so the decision to reload has never offered significant trade-offs—in a safe position with enough time, you might reload after firing a single bullet, or half a mag, or after firing down to empty, and the rest of the round would be unaffected.

"We think the decision to reload should have higher stakes, so in today's update reloading has been redesigned. Now, when you reload, you'll drop the used magazine and discard all of its remaining ammo. Instead of 'topping off' your weapon with a few bullets, a new full magazine will be taken from the reserves whenever you reload.

"How many reserve mags will each weapon have? Most have gotten a three clips fill-up, but some weapons will have less to reward efficiency and precision, or more to encourage spamming through walls and smokes. Keep an eye on your reserve supply!"

Opdateringen fører også til en række balanceændringer for våbnenes samlede ammunitionsmængde. Mens populære rifler som M4A4 og Galil AR har fået flere skud i reserven, er snigskytteriflen AWP og den lyddæmpede M4A1-S blevet ramt af mærkbare "nerfs", hvor begge har fået fjernet 20 skud fra deres samlede pulje.

Udover reload-dramaet byder opdateringen også på nye "Map Guides" i kompetitive kampe og muligheden for at joine venner direkte i custom games. Men for de fleste spillere vil det nok være kampen mod 25 års muskelhukommelse og den frygtede "R"-tast, der kommer til at fylde mest i den nærmeste fremtid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage