Eftersom forfatteren Steven Knight netop har leveret Peaky Blinders: The Immortal Man, og Denis Villeneuve er i fuld gang med at færdiggøre den tredje og sidste del af sin Dune-trilogi, er det måske ikke den store overraskelse, at vi endnu ikke har hørt meget om det kommende James Bond-projekt, som de to samarbejder om. Men det ændrer sig måske snart.
I en samtale med Variety blev Knight spurgt ind til den Bond-film, han skriver for Villeneuve - noget, som Peaky Blinders-skaberen ikke var meget for at tale om på grund af filmens hemmeligholdelse. Han bemærkede dog, at vi bør høre noget om filmen inden for en relativt kort periode, og at arbejdet skrider glimrende frem.
"I mean, I can't give any details, obviously, but I'm loving it. It's so much fun."
Han fortsætter, da han bliver spurgt om, hvornår vi kan forvente nyheder: "Yeeesss. [Sounds unsure] Depends on what you mean by "soon," but yeah. I mean, things are moving along quite nicely."
De, der spændt venter på dette næste kapitel af Bond, må tilsyneladende væbne sig med tålmodighed et godt stykke tid endnu. Vi ved stadig ikke, hvornår produktionen af filmen starter, for slet ikke at tale om premieren, og vi har heller ingen anelse om, hvem der overtager 007-rollen efter Daniel Craig. Kort sagt virker Knights bemærkning om, at det "depends on what you mean by "soon,"", som det vigtigste at tage med fra denne opdatering...