Her er flere detaljer om Exodus' historie og kompagnoner

For nylig fik vi også en ny trailer, som du også kan se her.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-03-26

Lige siden afsløringen er Exodus blevet sammenlignet flittigt med Mass Effect-spillene. Det giver god mening på mange måder; holdet bag spillet har tidligere arbejdet hos BioWare, og der er tale om et sci-fi-RPG, hvor du og et broget hold af følgesvende drager ud mod stjernerne. Der er dog nogle væsentlige forskelle, og det ser ud til, at en opdeling mellem story- og combat-følgesvende kan være en af dem.

På Exodus' hjemmeside kan vi se de første afsløringer af karakterdesign og biografier for nogle af spillets ledsagere. Som nævnt ovenfor ser det ud til, at Exodus opdeler følgesvendene i dem, du tager med på missioner, og dem, der primært er en del af dit mandskab af hensyn til historien.

Tom Vargas, Elise Charroux, Salt the Octopus, Phaedra og Suliman udgør vores kamp-følgesvende. Tom, Phaedra og Suliman ser ud til at bære ret basalt udstyr, så vi må håbe, at vi kan give dem noget federe rustning og rumdragter på, efterhånden som tiden går.

Story-følgesvendene er noget mere mystiske. Vi kender til C.C. Orlev og Emrys, men resten har fået deres navne og biografier overstreget. En af dem ser dog ud til at minde meget om en ulv, så vi kan allerede nu krydse en firbenet ven af på ønskelisten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage