Selvom den nationale lovgivningsramme for kunstig intelligens blev født som et præsidentielt direktiv rettet mod en række bekymringspunkter, tilbyder den en meget kortfattet og uspecifik vej frem - på trods af behovet for en mere konkret kurs i en verden præget af uregulerede "AI-slag" over hele kloden.
"The White House's national AI legislative framework will unleash American ingenuity to win the global AI race, delivering breakthroughs that create jobs, lower costs, and improve lives for Americans across the country," siger Michael Kratsios.
Rammen peger på seks overordnede mål, der skal skabe balance mellem innovation og brugertillid, og som endda inkluderer retningslinjer for censur. Et af punkterne er "Educating Americans", som præciserer, at "Kongressen bør bruge ikke-regulerende metoder for at sikre, at eksisterende uddannelsesprogrammer samt arbejdsstyrketrænings- og støtteprogrammer, herunder lærlingeordninger, aktivt inkorporerer AI-træning." Det står dog klart, at der ikke lægges op til en bred, tværgående AI-lovgivning. I stedet anbefales det, at regulering foregår via sektorspecifikke organer fremfor at være afhængig af én central myndighed.
Kritikere har påpeget, at rammen mangler reelle intentioner om ansvarlighed, hvis borgere bliver skadet af AI-teknologi, mens andre mere direkte har anklaget udspillet for at mangle substans. Desuden har rammen ikke adresseret en af de største udfordringer ved AI: Hvordan man håndterer komplekse spørgsmål om ophavsret før, under og efter brugen af teknologien.