Spider-Verse-skaberduoen blev tilbudt en live-action Spider-Man film af Sony

Det ville tilsyneladende have været en del af det nu nedlagte Sony Universe, der bød på Madame Web og Kraven og andre "hits".
Tekst: Ben Lyons
Publiceret 2026-03-28

Sony har haft en noget ujævn oplevelse med Spider-Man og hans udvidede filmunivers. For selvom de animerede Spider-Verse-film har været gigantiske hits, har live-action-universet baseret på mere obskure helte og skurke (tænk Madame Web, Kraven the Hunter og Morbius) i store træk været en komplet fiasko. Spider-Man har ganske vist domineret biografmørket på det seneste, men primært som en del af Marvel Cinematic Universe (MCU) med Tom Holland i hovedrollen - på trods af Sonys ihærdige forsøg på at skabe deres eget fundament.

I kølvandet på succesen med de animerede film er det nu kommet frem, at skaberduoen Christopher Miller og Phil Lord faktisk blev tilbudt at instruere en live-action Spider-Man-film af Sony. Projektet blev dog aldrig til virkelighed. Vi har ikke mange konkrete detaljer om filmens indhold udover dens eksistens, men alt tyder på - herunder den måde Lord og Miller omtaler projektet på - at den skulle have været en del af Sonys nu kuldsejlede live-action-univers.

I en samtale i podcasten Happy Sad Confused (fra 48:37) bekræftede Miller rygtet og udtalte: "Yes. You know, you know. As you know, we love Spider-Man. We're fans of the character and the world. We'll leave it at that."

<social>https://www.youtube.com/watch?v=zWCCQ2wEL7U</social>

Ville du have ønsket at se parret bringe deres unikke vision til en live-action-udgave af Spider-Man, eller foretrækker du, at MCU forbliver den eneste platform for vægkrableren i biografen lige nu?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage