Ifølge Jason Schreier fra Bloomberg lukker PlayStation deres first-party studie Dark Outlaw Games. Studiet blev stiftet i marts 2025 af tidligere Call of Duty Zombies lead Jason Blundell. På det tidspunkt sagde Blundell, at de "had been working away in the shadows" og når de var klar til at tale om det, ville de annoncere deres projekt.
Så langt nåede de aldrig, for nu har PlayStation lukket Dark Outlaw Games og der er ingen informationer om hvorfor studiet er blevet lukket ned.
Før Dark Outlaw Games stod Blundell i spidsen for Deviation Games og de arbejdede på et spil for netop PlayStation, men var ikke, som Schreier ved en fejl skriver i sit indlæg nedenfor, ejet af PlayStation. Efter Deviation blev lukket, hyrede PlayStation Blundell til at stå bag et nye studie, som nu, 1 år senere, er blevet lukket ned.
Ud over Dark Outlaw Games, siger Bloomberg også, at PlayStation skærer i deres "mobile development teams" og alt omkring 50 mennesker der vil miste deres arbejde.
Spil-industrien bliver ved med at bløde medarbejdere, da Ubisoft alene i 2026 har fyret hundredvis af medarbejdere og så sent som i går kom det frem, at Epic Games skal fyre 1000 ansatte.
<social>https://bsky.app/profile/jasonschreier.bsky.social/post/3mht6bqvru22v</social>