For nylig erklærede Nacon sig insolvente grundet betalingsproblematikker med medejer Big Ben, og det lader nu til at have bredt sig fra Nacon til deres specifikke studier.
Game Developer kan bekræfte at fire Nacon-studier nu også hver især har erklæret sig insolvente hos Lille Métropole Commercial Court, og dette er blevet bekræftet af Nacon selv her.
De fire studier er Kylotonn, Spiders, Nacon Tech og Cyanide. Det er særligt bizart, eftersom Spiders kun netop har lanceret Greedfall: The Dying World, et spil der forventes at få udvidelser og ekstra indhold. Og endnu mærkeligere er det for Cyanide, hvis datterselskab Big Bag Wolf skal udgive Cthulhu: The Cosmic Abyss om få uger.
Præcis hvad der skal ske med disse nye spil, kommende spil og dem der eksisterer længere ude i horisonten, er lige nu usikkert.