I det, som New Mexico Department of Justice kalder en "landmark verdict", har Meta tabt en omfattende sag om at bringe børn i fare og vildlede forbrugerne.
Retssagen fokuserede primært på sikkerheden på Facebook og Instagram. Her tilføjede vidneudsagn fra egne medarbejdere stor skade til en statsledet undercover-operation, hvor myndighederne oprettede falske profiler, der udgav sig for at være mindreårige. Disse konti modtog eksplicit materiale fra adskillige mænd, som efterfølgende blev anholdt i 2024 - herunder personer, der havde aftalt møder på skumle moteller med, hvad de troede var børn helt ned til 12 år, blot for at blive mødt af politiet. En anden del af sagen, der starter i begyndelsen af maj, vil fokusere specifikt på krav til aldersverifikation og yderligere beskyttelse af mindreårige.
Selvom hver overtrædelse kun kostede Meta 5.000 dollars på grund af statslige begrænsninger for erstatningskrav, var dommen knusende i sin begrundelse. Beviserne viste nemlig, at Metas egne medarbejdere og børnesikkerhedseksperter gentagne gange havde advaret mod platformenes farer, men at ledelsen i vid udstrækning ignorerede advarslerne. Blandt de mest opsigtsvækkende vidneudsagn var en softwareingeniør, hvis egen 14-årige datter havde modtaget uønskede tilnærmelser på Instagram. Han vidnede om, at systemet til annoncemålretning var præcis lige så effektivt for børnepredatorer til at opspore potentielle ofre. En tidligere vicepræsident vidnede ligeledes direkte og udtalte, at han "absolut ikke mente, at sikkerhed var en prioritet" for virksomheden.
"Meta executives knew their products harmed children, disregarded warnings from their own employees, and lied to the public about what they knew. Today the jury joined families, educators, and child safety experts in saying enough is enough," siger Raul Torrez, New Mexicos generaladvokat