For nyligt blev titlen Xcom: Enemy Within spottet i Steams database, hvilket har fået mange nysgerrige til at spekulere over Xcom-seriens fremtid. Det er endnu uvist hvad titlen er, men det er let at forestille sig en efterfølger eller udvidelse til det kritikerroste Xcom: Enemy Unknown fra oktober sidste år.
Xcom: Enemy Unknown-udviklerne fra Firaxis meddelte tidligere på måneden, at de ville afsløre et nyt spil på årets Gamescom-messe. Da vi er store Xcom-fans her på redaktionen, krydser vi bestemt fingre for en efterfølger.
Sidste måned udkom iOS-versionen af Xcom: Enemy Unknown, og med The Bureau: Xcom Declassified lige om hjørnet er der altså rigeligt med opbakning til serien fra udgiveren 2K Games for tiden.