The Last of Us er censureret i Europa

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-08-05

Efter lang tids spekulationer blandt fans har Naughty Dog nu bekræftet, at volden i den europæiske udgave af The Last of Us er nedtonet i forhold til den amerikanske.

Bekræftelsen kom i en besked til en bruger på spillets officielle forum, der sidenhen er blevet postet offentligt.

Det er tilsyneladende kun spillets multiplayer-del, der har været udsat for censur. Her er den amerikanske udgave væsentligt mere blodig end den europæiske, og det er muligt at skyde lemmer og kropsdele af sine modstandere.

Naughty Dog forklarer forskellen med henvisning til de forskellige aldersmærkningsnævn i Europa.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage