Konami har været inde i en stærk bølge af comeback på det seneste og er vendt tilbage til spilverdenen med stor effekt ved at levere en række fremragende titler, herunder remakes af nogle af deres største og mest anerkendte projekter. Denne indsats er tydeligvis kun begyndelsen på Konamis planer, og det siger vi, alt imens det japanske firma fortsætter med at investere og vise sit engagement i spilsektoren ved at belønne personalet og skabe et forbedret fundament for fremtidige medarbejdere.
Ifølge VGC, forlyder det, at Konami har hævet grundlønnen for sine medarbejdere for femte år i træk og øget det månedlige beløb med ¥5.000 om måneden (omkring 2.500 kr. om året). Igen er dette blot selve den grundlæggende startløn.
Hertil kommer, at startlønnen for enhver universitetsuddannet, der bliver ansat hos Konami, er blevet markant forbedret fra ¥240.000 om måneden til ¥310.000 om måneden - en stigning på knap 30%.
Konami har udtalt sig om beslutningen og tilføjer: "This will enable us to offer competitive compensation for new recruits and create an environment where talented employees can thrive with a sense of satisfaction in their work."
I betragtning af at Konami har nogle store og ventede projekter på trapperne i 2026, herunder Darwin's Paradox senere på ugen samt Silent Hill: Townfall og Castlevania: Belmont's Curse, tyder alle tegn på, at et sjette år med lønstigninger også kan være undervejs.