Det lader til at GTA VI vil ende med at koste over $3 milliarder at udvikle og lancere

Det gør det klart til den dyreste underholdningsproduktion nogensinde.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-03-31

Vi vidste allesammen godt at Rockstar og Take Two havde i sinde at bruge mange penge på at udvikle Grand Theft Auto VI. Vi vidste sågar godt at det ville blive den dyreste underholdningsproduktion til dato, men denne nyeste rapport er noget det absolut vildeste.

Finansdokumenter fra Rockstar North bekræfter nemlig, at over de seneste syv år hvor spillet har været i fuld produktion, så har de brugt $2.1 milliarder på lønninger relateret til udviklingen. Dette skyldes primært at Rockstar har så mange ansatte på projektet, adskillige tusinder faktisk, og de har alle arbejdet på spillet fra start af.

Det betyder at spillet, der fortsat ikke er lanceret, har kostet over fire gange så meget som Cyberpunk 2077, der estimeres at have haft et budget på $441 millioner.

Det forventes at projektet derefter sejler forbi $3 milliarder, fordi dette estimat ikke inkluderer markedsføring.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage