Danskere på forsiden af FIFA 14

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-08-06

Det er en en solid række af superligaprofiler, der kommer til at indtage de forskellige klubudgaver af FIFA 14. Det stod klart i dag, efter at Electronic Arts Danmark kunne afsløre navnene på de spillere, som de danske fodboldfans har valgt som frontfigurer for de respektive klubbers særudgaver af FIFA 14, der udkommer den 26. september. Specialudgaverne kan købes hos de respektive klubber.

Spillet bliver lanceret i 9 danske klubudgaver i Superligaen og 2 i NordicBet ligaen. Hos 10 af klubberne er det de engagerede fans, der selv har udvalgt spillerne til coveret, mens FC Nordsjælland selv har valgt deres profil der bliver offentligtgjort ved en senere lejlighed. Dermed har de danske fodboldfans selv haft mulighed for at sætte deres præg på den nyeste version af verdens bedst sælgende fodboldspilserie.

Kasper Kusk siger om valget til AaB's FIFA 14 cover: "Det er fedt at få den anerkendelse, at mange godt kan lide min person og den måde jeg spiller fodbold på og derfor har valgt at stemme på mig. Derudover er FIFA et spil, jeg har brugt tid med siden min barndom, så det bliver sjovt at se sig selv på forsiden af spillet, og nu ser jeg endnu mere frem til prøve FIFA 14 i slutningen af september".

Du kan se hvilke spillere, der er sat til at repræsentere de forskellige klubber herunder.


FC København
Nicolai Jørgensen

AaB
Kasper Kusk

Brøndby IF
Simon Makienok

Esbjerg fB
Martin Braithwaite

FC Nordsjælland
Endnu ikke besluttet

AC Horsens
Martin Retov

FC Vestsjælland
Rasmus Festersen

Silkeborg IF
Dennis Flinta

Randers FC
Ronnie Schwartz

FC Midtjylland
Petter Andersson

Viborg FF
Thomas Dalsgaard

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage