Arbejder Naughty Dog også på et nyt Uncharted-spil?

Rygterne svirrer, og det er ikke helt baseret på ingenting...
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-04-07

Vi ved naturligvis at Naughty Dog arbejder på Intergalactic: The Heretic Prophet, men i årevis har der svirret rygter om, at studiet faktisk har to projekter i støbeskeen, hvor det endnu er uvist om hvad det andet reelt set er.

Der er dog masser af beviser der peger i retning af, at dette projekt ledes af Shaun Escayg, der tidligere har ledt Uncharted: The Lost Legacy. Og de steder han besøger som led i sin "research", ja, de sender tankerne hen til en specifik serie.

Som ResetEra afslører har Escayg lagt et billede op fra hvad der ligner et gammelt fort eller fæstning med en antik kanon i billedet - en setting der virkelig oser af Uncharted, som mange også lader til at være enige om i kommentarfeltet.

Escayg har selv markeret billedet med ordet "research", men det betyder naturligvis ikke noget definitivt.

<social>https://www.instagram.com/p/DU1ucoVD3zX/</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage