Se her, hvad der sker på Gamereactor i weekenden

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-08-08

Vi er lige nu ved at lægge sidste hånd på den næste udgave af det trykte Gamereactor-magasin, her vil der være masser af eksklusive anmeldelser (hvilke det drejer sig om, kan vi dog først røbe på et senere tidspunkt). Vi afleverer magasinet i trykken fredag og ser så frem til en weekend, hvor vi skal ånde ud.

Mens vi kommer os over deadline-presset kan du til gengæld nyde en række artikler her på Gamereactor.

Vil du optage udsendelser fra din kanalpakke på computeren eller mangler du et nyt tastatur, så dækker vi det på vores gadgetsider i denne weekend. Vi anmelder også nye film, og du får samtidig en topliste over de bedste racing-spil til mobilerne - med fokus på at dække undergenrene bedst muligt.

Det sker som sagt i denne weekend - naturligvis sammen med vores (næsten) faste lørdagskonkurrence.

Ses vi?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage