Alt tyder på at uanset hvordan DLSS 5 fungerer, eller hvad Nvidias tanker omkring teknologien, så brændte de broer hos forbrugere med afsløringen, der gav karaktererne, og miljøerne, der blev brugt som eksemplerne, en kunstig, AI-inspireret profil.
Denne skepsis kan også spores i en ret stor undersøgelse foretaget af PC Gamer, hvor de spurgte deres læsere om de ville bruge DLSS 5 når teknologien gøres tilgængelig senere på året.
Resultatet taler sit eget tydelige sprog her - 1640 brugere, 37% af den samlede pulje, siger at de har et etisk problem med DLSS 5 og Nvidia, og derfor aldrig vil bruge det uanset resultatet. 34% siger at de ikke vil bruge teknologien bare alene af den grund af den får spil til at se værre ud.
De resterende tre kategorier består af dem der vil bruge det hvis spillene ser demonstrativt bedre ud (10%), dem der vil bruge det i specifikke titler (9%) og til sidst dem der allerede er overbeviste (10%).
Men det er altså 71% af de adspurgte, der er over 4000 adspurgte og som tilsyneladende går ret meget op i PC gaming, der siger at de "aldrig" vil bruge DLSS 5.