Der er tidspunkter, hvor man som spiljournalist bliver forbavset. Et af disse må siges at være i forbindelse med Sonys nyeste spil: PlayStation All-Stars: Island. Til iPhone og iPad - sponsoreret af Coke.
Her får vi en endless runner i bedste Temple Run-stil med figurerne fra blandt andet Uncharted, Little Big Planet, inFamous og Gravity Rush. Endda ganske gratis. Åbenbart takket være Coke Zero, som fungerer som spillets power-up-drik.
Der bydes på mini-spil under løberiet, og der loves flere opdateringer til platformeren, der faktisk er ganske solidt skruet sammen, hvis man er til den slags.
Er du fristet, så er det bare at hente det på App Store. Spillet skulle også være at finde på Google Play ganske snart.



<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>