Borderlands Mobile er i al stilhed blevet udgivet på iOS

Spillet er blevet soft launched på udvalgte markeder og det er udviklet i et samarbejde mellem Gearbox Software og mobil-eksperterne fra Zynga.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2026-04-10

Det lader til, at Gearbox Software og Zynga har udgivet et endnu unavngivet free-to-play Borderlands spil til iOS på udvalgte markeder, for at teste spillet og modtage feedback fra spillerne. Det er desværre ikke tilgængelig i Danmark.

Spillet er udviklet af Zyngas NaturalMotion studie i et samarbejde med Gearbox Software og lige nu går det under navnet "Borderlands Mobile". I en udtalelse siger Gearbox Software:

We are always exploring ways to introduce Borderlands to new audiences. Zynga's NaturalMotion studio is currently conducting a limited-time test for an untitled Borderlands mobile project, with Gearbox providing creative guidance on the franchise's design, history, and lore. We hope that players enjoy this new Borderlands experience and look forward to their feedback.

- Gearbox Software

Mobil-eksperterne fra Zynga, som nok er bedst kendt for FarmVille mobil-spillene, blev tilbage i maj 2022 købt af Take Two for 12,7 milliarder dollars (knap 77 milliarder kroner) og Take Two CEO Strauss Zelnick har efterfølgende udtalt, at man ville bruge Zyngas viden om mobil-platforme til at "bring core IPs to mobile platforms" og "bringing the franchises to wider audiences that don't otherwise exist on PC and consoles".

Der er begyndt at poppe gameplay fra Borderlands Mobile op på YouTube og det ligner i store træk det spil, vi kender fra konsollerne og PC. Kunne du finde på, at spille et free-to-play Borderlands på din telefon, mens du er på farten?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage