Rygtet siger at onlinebutikken Amazon planlægger at rykke ind på konsolmarkedet med en Android-baseret spillemaskine senere i år.
Ifølge GameInformers kilder er planen, at den nye konsol skal lanceres sidst på året, sandsynligvis inden Black Friday.
Meldingerne lyder, at Amazon vil lægge vægt på titler, der allerede er ude på platformen, og at maskinen vil have sin egen dedikerede controller.
Amazon har allerede bevæget sig ind på Android-markedet med deres Kindle Fire-tablet, så det virker ikke usandsynligt, at de også vil lave en konsol.