USA er begyndt at håndhæve flådeblokaden af skibe, der ankommer og forlader iranske havne, hvilket markerer en stor optrapning af konflikten og lægger yderligere pres på den skrøbelige våbenhvile i regionen.
Præsident Donald Trump bekræftede tiltaget og sagde, at USA ville forhindre iranske skibe (og alle skibe, der opfylder Teherans toldkrav) i at sejle frit. Blokaden fokuserer på farvande, der er forbundet med Hormuzstrædet, den rute, der er kritisk for globale energiforsyninger.
Iran svarede med skarpe advarsler, kaldte handlingen "pirateri" og truede med gengældelse mod havne over hele Golfen. Embedsmænd sagde, at enhver udenlandsk militær tilstedeværelse, der forsøger at kontrollere vandvejen, vil eskalere ustabiliteten og kunne udløse bredere regionale konsekvenser.
Tiltaget følger efter mislykkede forhandlinger i Islamabad, der havde til formål at afslutte krigen, hvilket efterlader en to ugers våbenhvile i stigende grad i fare for sammenbrud. På trods af fortsatte diplomatiske kontakter er begge parter stadig langt fra hinanden i nøglespørgsmål, herunder Irans atomprogram og kontrol med søruter.
De globale markeder reagerede hurtigt, og oliepriserne steg igen til over 100 dollars pr. tønde på grund af frygt for langvarige forstyrrelser. NATO-allierede, herunder Storbritannien og Frankrig, har nægtet at deltage i blokaden og opfordrer i stedet til bestræbelser på at genåbne skibsruterne og stabilisere situationen.