Tyvene bag GTA VI-datalæk vil angiveligt udgive materialet i dag

Rockstar insisterer på at dette "incident has no impact".
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-04-14

For nylig fik en gruppe ved navn ShinyHunters adgang til Rockstars interne datacenter ved at udgive sig for at være en slags monitorerings- og vedligeholdelsesservice, og formåede derigennem at stjæle en masse data. Det vides ikke hvilken slags data der reelt er tale om, men noget tyder på at denne data vil udgives offentligt i dag.

Det ved vi fordi Rockstar Games ikke har i sinde at betale gruppen, der har holdt dataen som en slags gidsel. Via CyberSec Guru siger gruppen, at de vil lække dataen i dag, men intet tyder på at Rockstar og Take-Two vil give efter:

"Rockstar Games
Your Snowflake instances were compromised thanks to Anodot.com. Pay or leak.
This is a final warning to reach out by 14 Apr 2026 before we leak along with several annoying (digital) problems that'll come your way. Make the right decision. Don't be the next headline.
FINAL WARNING PAY OR LEAK."

Rockstar har bekræftet overfor IGN at det her er ægte nok, men siger at den stjålne data "has no impact":

"We can confirm that a limited amount of non-material company information was accessed in connection with a third-party data breach. This incident has no impact on our organization or our players."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage