Nicolas Cage vil vende tilbage som Longlegs

Præcis hvordan det kommer til at se ud, ved vi ikke.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-04-17

For et par år siden fangede Osgood Perkins og Neon opmærksomheden hos utallige fans med deres teaser- og marketingkampagne for Longlegs, hvor vi alle blev bjergtaget og skræmt fra vid og sans af gyserfilmen. Da filmen endelig udkom, leverede Nicolas Cage en præstation som den titulære seriemorder, der føltes meget anderledes end det, vi normalt ser fra den berømte skuespiller.

Longlegs blev et kæmpe hit for det mindre produktionsselskab Neon og indtjente $128 millioner dollars på et budget af blot $10 millioner. Den succes har tydeligvis fanget de større spilleres opmærksomhed, for nu har The Hollywood Reporter meddelt, at Longlegs gør comeback i en ny film, som denne gang bliver produceret af Paramount i stedet for Neon.

Det er endnu uklart, hvordan denne opfølger til Longlegs kommer til at se ud, når man tager slutningen på den første film og skæbnen for Cages karakter i betragtning. Vi har dog fået at vide, at Cage genoptager sin rolle som den uhyggelige Longlegs, og at Perkins også vender tilbage som både instruktør og manuskriptforfatter på projektet.

Det bliver direkte slået fast, at der ikke er tale om en efterfølger, men snarere en historie, der "udspiller sig i Longlegs-universet".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage