Christopher Nolan's The Odyssey er under tre timer lang

Vi tænker dog ikke den bliver meget kortere end det.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-04-21

Christopher Nolan er måske kendt for, at hans film har det med at vare en kende længe, men når man ser på hans filmografi, er det ikke dem alle, der er tre timer lange sagaer. Oppenheimer ramte lige akkurat de tre timer, men det kommer The Odyssey ikke engang til.

Som Nolans hustru og producer, Emma Thomas, bekræftede over for Deadline, vil spilletiden for The Odyssey være under tre timer. I øjeblikket er Thomas ikke helt sikker på den præcise varighed, da holdet stadig er i gang med post-produktionen af filmen.

The Odyssey står til at få premiere i juli og fik sin første fremvisning ved CinemaCon i denne uge. Deadline virker ret begejstrede for filmen og sammenligner den med klassiske Hollywood-eposser som Lawrence of Arabia og The Bridge on the River Kwai. Vi må se med egne øjne senere på året, men forventningerne er tårnhøje efter Nolans sidste hit, der både blev en stor biografsucces og vandt adskillige Oscars.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage