Masser af topspil i Humble Bundle fra EA

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-08-15

I går aftes lød startskuddet til The Humble Origin Bundle, hvor du kan få en stribe af EA's bedste PC-titler til en pris, du selv bestemmer. Som sædvanlig bestemmer du også selv hvordan pengene skal fordeles mellem velgørenheder og Humble Bundle-folkene, men som et lille twist har EA valgt ikke at tage imod én eneste krone fra salget - pengene går i stedet til velgørenheder.

Listen over spil tæller Dead Space, Burnout Paradise, Crysis 2, Mirror's Edge, Dead Space 3 og Medal of Honor. Betaler du mere end gennemsnittet, (i skrivende stund $4,74), får du også Battlefield 3 og The Sims 3 samt en startpakke til sidstnævnte.

Alle spillene kan indløses på Origin, og dem, der også findes på Steam, kan ligeledes indløses der.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage