Sony lover: ingen forsinkelse på PlayStation 4 herhjemme

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-08-15

Som du nok har hørt, fik vi i går den kedelige nyhed om at lanceringen af Xbox One er blevet udsat til 2014 herhjemme. PlayStation-fans behøver dog ikke bekymre sig for om noget lignende sker med PlayStation 4 herhjemme.

Gamereactor har taget fat i Nordisk Film Interactive, der står for salget af PlayStation 4 herhjemme, og de lover højt og helligt at PS4 kommer i handlen herhjemme i år. Samtidigt opfordrer de til at følge med i deres pressekonference på Gamescom-messen på tirsdag, så mon ikke vi får en premieredato der?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage