Rygter om stor Microsoft-fyringsrunde fremstår lettere tvetydige

Insideren pegede i retning af op til 15%, men lige nu står rygtet på gyngende grund.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-04-22

Tilbage i januar udgav en anonym kilde en historie på platformen Blind, der verificerer insidere som værende enten nuværende eller tidligere medarbejdere i de pågældende virksomheder. Denne kilde sagde, at Microsoft på daværende tidspunkt skulle til at gennemføre en massiv fyringsrunde.

Denne historie viste sig ikke at være sand, eller i hvert fald skete det ikke umiddelbart efter, men nu er selvsamme person tilbage. Personen har udgivet endnu en rapport på Blind, der dog er blevet slettet efterfølgende, og det er rapporten fra januar også. Den originale historie kan findes hos GamingBolt.

I denne fremgik det at vi indenfor de næste måneder vil se en reduktion på op til 15% af de ansatte hos Xbox-divisionen. Dette kom efter at Reuters bekræftede at Microsoft er gået ind i et såkaldt "hiring freeze", som typisk kommer før en fyringsrunde, så de fleste rapporterede rygtet med førnævnte forbehold.

Men som sagt; begge indlæg på Blind er nu slettet helt og aldeles, hvilket skaber ret afgørende tvivl om rygtets troværdighed.

Hvorimod der, særligt lige nu, aldrig er umuligt at vi kommer til at se en stor fyringsrunde hos tech-virksomheder som Microsoft, så anbefaler vi at du for alvor tager netop dette rygte med et massivt gran salt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage