Capcom har løbende tilføjet nye kæmpere og indhold til Street Fighter 6, hvilket holder spillet konsekvent relevant og populært. For kun en måned siden sluttede Street Fighter III-legenden Alex sig til rlisten af kæmpere, og nu er der rygter om nye kæmpere.
RnK_Clan på Reddit, som tidligere har ramt korrekt med hensyn til Street Fighter 6 leaks, nævner nu hvilke karakterer vi kan se frem til næste gang, når sæson 4 går i gang. Tilsyneladende bliver det Vega, Gouken, Haggar og Tifa. De to første er kendte fra Street Fighter-serien, mens Haggar oprindeligt opstod som en brawler i Final Fight - og Tifa, som du sikkert ved, kommer fra Final Fantasy VII.
Oplysningerne er ubekræftede og ud fra sociale medier er mange fans utilfredse, da de mest efterspurgte karakterer tilsyneladende er Dudley og Makoto. Vi vender tilbage med flere detaljer, så snart vi har dem, men forhåbentlig varer der ikke længe, før informationer om sæson 4 af Street Fighter 6 begynder at sive ud.
Forudsat at det faktisk er disse kæmpere - hvad synes du om dem?
<social>https://x.com/VolSkimmer/status/2046658775629930933</social>