Fans af Warhammer 40K bliver godt forkælede for tiden, da der netop er blevet annonceret endnu et spil baseret på det populære figurspil. Warhammer 40,000: Space Wolf er en ny titel fra HeroCraft, og udkommer i 2014 på iOS, Android og PC.
Det er et free to play, turbaseret strategispil, der bruger samlerkort til at drive figurernes handlinger. Man spiller sine kort og ser kampen folde sig ud i realtid, mens man fører Space Wolves i krig mod Word Bearers og Necrons.
Man kan følge forskellige retninger baseret på ens spillestil (Grey Hunter, Wolf Scout, Blood Claw eller Wolf Guard), og kampagnen byder historier, der forgrener sig, gennem en række forskellige omgivelser.

<bild></bild>
<bild></bild>