Google har opgraderet Gemini for Home-tjenesten med en funktion kaldet "fortsatte samtaler". Det skriver Engadget..
Funktionen giver brugerne mulighed for at føre en naturlig samtale med Gemini-platformen uden at skulle indlede hver eneste opfølgende kommando med det sædvanlige "Hey Google". Når assistenten har svaret, forbliver mikrofonen aktiv i et par sekunder, mens lyset på hardwaren pulserer. Det indikerer, at du kan fortsætte samtalen direkte uden at bruge et "wake-word". Hvis alt fungerer som tiltænkt, er den AI-fremtid, vi kender fra filmene, for alvor rykket ind i stuen.
Den nye funktion rulles ud til alle sprog og regioner, der understøtter Gemini for Home, men den skal aktiveres manuelt. Det gøres i Google Home-appen under indstillingsmenuen for "Gemini for Home-stemmeassistent".
Google har siden sidste efterår kørt Gemini i stilling som den permanente afløser for den klassiske Google Assistant-platform.
Har du brugt de nye samtalemuligheder med en AI-assistent endnu? Fortæl os om dine oplevelser i kommentarfeltet.