Ingen Games for Windows Live i Batman: Arkham Origins

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-08-19

Der er, formodentlig, godt nyt til dem, der har tænkt sig at spille Batman: Arkham Origins på PC'en. Warner Bros har nemlig bekræftet, at spillet modsat sine to forgængerer ikke benytter det udskældte Games for Windows Live til kopibeskyttelse, achievements, online-funktioner og den slags.

I stedet benytter Arkham Origins Steamworks, hvilket nok vil falde i god jord hos PC-folket.

Games for Windows Live har fået hug for både at være besværligt, ustabilt og alt for restriktivt. Tjenesten lader da også til at være på vej ud, da færre og færre titler bruger den. Så sendt som sidste uge meddelte Microsoft, at de lukker butikken tilknyttet tjenesten, GFWL Marketplace.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage