Meta fyrer 8000 ansatte og lukker 6000 stillinger midt i AI-omvæltning

Omkring 10% af det samlede antal ansatte er blevet påvirket.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-04-27

Det er kun omkring en måned siden, at en rapport begyndte at cirkulere med forslaget om, at Meta var på vej til at gennemføre en enorm bølge af fyringer. Her lød forventningen på en reduktion af omkring 20 % af den globale arbejdsstyrke - svarende til cirka 16.000 ansatte - alt sammen i et forsøg på at frigøre yderligere midler til selskabets satsninger inden for kunstig intelligens.

Selvom denne rapport ikke var helt præcis, var der tydeligvis hold i den, da det nu rapporteres, at Meta har påbegyndt processen med at fyre 8.000 ansatte, eller 10 % af den samlede arbejdsstyrke, for at frigøre ressourcer til flere AI-relaterede investeringer.

Nyheden blev bragt af Bloomberg og kort efter bekræftet af BBC News. Medarbejderne blev angiveligt informeret i sidste uge, den 23. april, og tiltaget falder sammen med, at Meta lukker omkring 6.000 åbne stillingsopslag.

Meta har løbende reduceret sin arbejdsstyrke over årene med hyppige fyringsrunder. Denne bølge vil være den største, virksomheden har iværksat siden 2023, hvilket viser, at udgifterne til AI bliver stadigt vigtigere for teknologi- og sociale medie-giganten.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage