Microsoft havde i sin tid store planer for Games for Windows Live, men den kluntede service løb hurtigt ind i masser af problemer, hvilket fik mange til at spørge sig selv hvorfor de skulle vælge den fremfor konkurrenten Steam. Nu ser det ud til at Microsoft er klar til at lukke helt ned for servicen.
Det er siden Polygon der angiveligt nåede at få fat i følgende tekst, inden den igen blev fjernet, og som det fremgår af den, ser det ud til at der ikke vil være noget der hedder Games for Windows Live efter den 1. juli 2014:
"Games for Windows Live will be discontinued on July 1, 2014. Although it is available through Steam, Age of Empires Online requires features of the Games for Windows Live service. You can continue to enjoy all the features of Age of Empires Online as the service will remain 100% operational until July 1, 2014 when the server will shut down."