For præcis ti dage siden landede nyheden om, at en af spilhistoriens mest legendariske konsoller gør et opsigtsvækkende comeback. Vi taler om Neo Geo, der oprindeligt blev udgivet i begyndelsen af 90'erne som en maskine med næsten bizar ydeevne og en prisseddel derefter. Dengang kunne de fysiske spil koste flere tusinde kroner - et beløb, der med nutidens inflation ville svare til det dobbelte.
Den nye model har fået navnet Neo Geo AES+, og du kan læse meget mere om den her. Maskinen kan afspille alle de originale spilkassetter, men kommer også med ti genudgivelser af klassiske titler samt moderne funktioner som HDMI-output. Man skulle tro, at der var tale om et nicheprodukt for de få, men det er langt fra tilfældet. I et opslag på LinkedIn skriver Lars Wingefors, CEO for svenske Embracer Group (som ejer distributøren Plaion), at modtagelsen fra det globale retro-miljø har været intet mindre end overvældende.
Wingefors uddyber de imponerende tal:
"Within the first 24 hours, we took more paid preorders than our entire annual forecasted volume of the Neo Geo AES+. Since then, sales have continued strongly through our own channels, online retailers, and specialist stores. Seeing the console currently ranked #1 on Amazon US across the entire Video Games category is both humbling and deeply inspiring. The team are now updating our production forecasts ahead of the launch Nov 12."
Wingefors benytter også lejligheden til at rose Embracer Games Archive (og fremhæver specifikt afdelingsleder Martin Lindell), som har været afgørende for initiativet, ligesom han takker SNK's CEO, Kenji Matsubara, for den udviste tillid.
Han afslutter med et meget tydeligt hint om, at de ti annoncerede spil sandsynligvis vil blive fulgt op af flere titler. Dermed er der god grund til at drømme om gensyn med perler som 3 Count Bout, Blue's Journey, Burning Fight, Ninja Commando og SNK vs. Capcom:
"Den fortsatte rejse for Neo Geo AES+, især de igangværende samtaler om, hvilke yderligere titler der kan komme efter de første ti udgivelser, er noget, jeg følger med stor forventning. Det føles virkelig som begyndelsen på noget nyt."
Er du en af de mange, der har sikret dig en forudbestilling af "kongen"?