Der er sket meget, siden Asha Sharma overtog styrepinden hos Xbox. Forleden blev det annonceret, at Microsoft Gaming navnet ville blive fjernet til fordel for Xbox-navnet, som igen bliver det helt centrale hos Microsoft under mantraet "We are Xbox".
Til november fylder Xbox 25 år og det markeres blandt andet med en række prominente spiludgivelser - men også andre mindre markeringer. Nu har Xbox blandt andet annonceret et specielt retro-anniversary logo i de klassiske grønne og sorte farver, som helt klart er et nik tilbage til den originale Xbox, som netop optrådte i disse farver.
Xbox postede det nye logo på mediet X, blot med teksten "We are Xbox" og flere af Xbox' store samarbejdspartnere har kommenteret det nye logo. Blandt andet skriver Mountain Dew "We are so back" efterfulgt af et grønt hjerte, mens Discord skriver "Welcome, Xbox!". Den officielle Call of Duty konto skriver "One squad" efterfulgt af en handshake emoji, hvortil Xbox svarer: "We always know who has our 6".
Er Xbox på vej tilbage med Asha Sharma ved roret og med Project Helix i horisonten? og hvad synes du om det nye retro-logo?
<social>https://twitter.com/Xbox/status/2047435350524477484</social>