Mina the Hollower er gået guld

Det næste spil fra skaberne af Shovel Knight kan være lige på trapperne.
Tekst: Palle Havshøi-Jensen
Publiceret 2026-04-27

Yacht Club Games har på mediet X meddelt, at Mina the Hollower er færdigt og er gået guld - og spillet er blevet submittet til Xbox, Steam, PlayStation og Nintendo til godkendelse. Det betyder, at Mina the Hollower kan udkomme nærmest når som helst.

Mina the Hollower er det næste spil fra skaberne af Shovel Knight, og det blev funded via en Kickstarter kampagne tilbage i 2022. Det har været under udvikling i mere end 6 år og var oprindelig planlagt til en udgivelse i efteråret 2025. Men i starten af oktober sidste år meddelte Yacht Club Games, at de ganske enkelt havde brug for mere tid og at spillet var blevet udsat.

Nu er der gået yderligere et halvt år og spillet er færdigt. Vi vender tilbage, så snart vi ved mere om en konkret udgivelsesdato, men det lader til at være tæt på.

<social>https://twitter.com/YachtClubGames/status/2047742601655374283</social>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage