Konflikten mellem Iran og USA samt Israel har ikke blot bragt økonomisk ustabilitet til stort set alle nationer i verden, men kan også have udløst en politisk og social krise i det mellemøstlige land, som kan tage år at stabilisere, selv hvis konflikten skulle ende i dag.
Siden revolutionen i 1979 har Iran været en absolutistisk republik, hvor den ultimative og ubestridte magt hvilede hos Ayatollahens skikkelse, i dette tilfælde og indtil for to måneder siden, Khamenei. Men efter hans attentat på konfliktens første dag og hans søns fremkomst – som også blev alvorligt såret kort tid efter – er denne regering muteret til et oligarki af højtstående Revolutionsgarde-kommandører, som faktisk styrer landets politik. Ifølge oplysninger indsamlet af Reuters er det denne klike af højtstående kommandanter fra Det Øverste Nationale Sikkerhedsråd (SNSC), kontoret for den øverste leder og Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), der nu udarbejder strategier for at genoptage (eller ikke) forhandlinger med USA samt diplomatiske og militære handlinger vedrørende Hormuzstrædet.
Ifølge en pakistansk regeringsrepræsentant, der henviser til fredsforhandlingerne mellem Iran og USA, hvor Pakistan har mæglet, sagde han følgende: "Tilsyneladende findes der ingen samlet kommandostruktur for beslutningstagning. Nogle gange tager det dem mellem to og tre dage at svare."
Den nuværende leder, Mojtaba, skylder sin fremgang til Revolutionsgarden, som støttede ham som forkæmper for deres hårde dagsorden. Revolutionsgardens voksende hegemoni, allerede styrket af krigen, peger på en mere aggressiv udenrigspolitik og hårdere intern undertrykkelse. Drevet af revolutionær islamisme og et sikkerheds-først verdenssyn ser de deres mission som at bevare den islamiske republik nationalt, samtidig med at de projicerer en afskrækkende indflydelse i udlandet.