Kingdom Come: Deliverance II-udvikler bekræfter at de arbejder på et nyt RPG

Men spørgsmålet er så bare, om det er det rygtede Lord of the Rings-spil?
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-04

Hvis Warhorse Studios for blot få måneder siden havde bekræftet, at de arbejdede på et nyt rollespil, ville vi alle have gået ud fra, at der var tale om Kingdom Come: Deliverance III. Men de seneste rygter peger i en helt anden retning: Udvikleren arbejder angiveligt på et Lord of the Rings-rollespil, og det kan betyde, at Warhorse skifter Bøhmen ud med Midgård.

På Reddit har holdet bag Kingdom Come: Deliverance og dets efterfølger netop afholdt en AMA. Her blev de selvfølgelig spurgt ind til fremtiden, og Warhorses Content Director, Ondřej Bittner, fortalte, at selvom de ikke kan afsløre konkrete detaljer endnu, så er noget stort undervejs.

"We are hard at work on ... something. Obviously we cannot disclose any details but I can share that it is a huge immersive RPG," sagde han.

Community Manager Tom Grey reagerede direkte på rygterne, men gav hverken et ja eller et nej til, om der er tale om et Lord of the Rings-spil. Det ser ud til, at vi først får en officiel bekræftelse, når projektet er helt klar til at blive vist frem. Det virker dog tvivlsomt, at Warhorse skulle arbejde på et Lord of the Rings-rollespil sideløbende med Kingdom Come: Deliverance III; studiet er ikke ligefrem gigantisk, og selv med over 100 ansatte kræver et spil af den størrelse al den mandskab, de kan skrabe sammen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage