Spilstrøm går fuld Euro Power med en uhellig sci-fi treenighed

Saros er over os, og det samme er Cthulhu: The Cosmic Abyss og Aphelion
Tekst: Ketil Skotte
Publiceret 2026-05-01

For fem år siden tog finske Housemarque et mindre kvantespring, da de med Returnal gik fra rendyrket arkade til 3D bullet hell med en overraskende velfortalt historie. Nu er de tilbage med Saros, en spirituel opfølger, som bygger videre på de dyder, Returnal introducerede, men også afviger fra formlen på afgørende områder. Returnal var Ketils personlige GOTY i 2021, så det bliver spændende at se, om Saros kan leve op til forventningerne.

Efter Saros forlader vi Finland og tager en virtuel tur til Frankrig for at se nærmere på Cthulhu: The Cosmic Abyss og Aphelion. Lasse har spillet førstnævnte, Magnus sidstnævnte, den ene er glad, den anden knap så meget. Hvem der er hvem, er ugens helt store Spilstrøm-mysterie.

I studiet denne uge finder du Lasse Reimer, Ketil Skotte og Magnus Groth-Andersen.

Du kan lytte til episoden herunder, eller finde os på Spotify, Youtube Podcasts, Apple Podcasts og Audible, for nu bare at nævne tre steder. Og når du alligevel er inde og lytte, vil det gøre os ovenud lykkelige, hvis du efterlader en anmeldelse.

Slutteligt vil vi gerne takke Danish Xbox League, Nintendo Danmark Switch + Nextgen, Danske Gamere og PlayStation 5 Danmark for at vi må bruge jeres grupper til at gøre opmærksom på vores lille udsendelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage