The Elder Scrolls Online kræver månedlig betaling

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-08-21

Det er næsten så man får tårer i øjnene, men ZeniMax Online general manager Matt Firor kan fortælle, at The Elder Scrolls Online vil kræve abonnement. Prisen bliver $14.99/€12.99/£8.99 pr måned, med mulighed for rabatter ved køb af flere måneder ad gangen. Den første måneds spiltid er inkluderet i spillet.

World of Warcraft ser stadig ud til at være et af de få MMO-spil, der kan holde på brugerne på trods af et månedligt gebyr for at spille med. Stort set alle andre aspirerende konkurrenter er efter kort tid kørt over på en free2play-model.

Firor mener dog, at der stadig er spillere, der foretrækker at få hele pakken leveret, fortæller han til Gamestar.

Hvad mener I om sagen? Er F2P vejen frem for MMO-spil, eller kan et så stort brand som The Elder Scrolls fungere med abonnement?

Vi har meget mere om The Elder Scrolls Online ganske snart. Husk du kan finde alt fra den store spilmesse i Köln ved at gå til vores Gamescom-temasider. Det gør du ved at klikke her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage