I lang, lang tid har SteamDB givet os, og andre, værdifuld indsigt i hvor mange der reelt set spiller spil på platformen. Dette har konsolplatforme, der er notorisk lukkede, ikke gjort, men det ændrer sig faktisk nu.
En ny feature, der først blev afsløret af Youtube-brugeren Mystic, er gået i luften for udvalgte PlayStation 5-ejere, der viser hvor mange spillere der strømmer ind og spiller de mest populære spil hver eneste uge.
Der er lige nu to forskellige trackere, en for "trending titles", og en for de 10 mest spillede overhovedet. Du kan tilsyneladende ikke se spillertal for specifikke titler, men snarere bare se toplister, men det er stadig mere information end vi er vant til. Førstnævnte fokuserer på gameplay-timer, mens sidstnævnte handler om antal spillere. Her er sidste uges liste:
Apex Legends - 1.72 millioner
Battlefield 6 - 1.51 millioner
Arc Raiders - 972,000
Fortnite - 14.6 millioner
Call of Duty: Black Ops 7 - 4.95 millioner
Grand Theft Auto 5 - 5.13 millioner
Minecraft - 4.97 millioner
Marvel Rivals - 1.58 millioner
De bliver ikke lagt kronologisk op, men repræsenterer bare "det bedste" fra platformen fra ugen der er gået. Der er dog mange ukendte faktorer, såsom kriterierne for dataindsamlingen. Sony har ikke udtalt sig endnu, men tester åbenbart bare en slags version af denne feature.
<social>https://www.youtube.com/watch?v=Jp7IG85_gKA</social>