Subnautica 2 er knap nok landet i Early Access, før spillerne allerede har fundet noget at rynke på næsen af. Denne gang handler det om fiskene - eller rettere, det faktum, at de tilsyneladende er fuldstændig udødelige.
Ifølge Game Rant har flere spillere påpeget, at selv de mindste fisk virker immune over for skader, uanset om man forsøger at ramme dem med værktøj eller ved et uheld kommer til at påkøre dem med et undervandsfartøj. Kritikken bunder ikke nødvendigvis i, at folk ønsker at forvandle Subnautica 2 til et blodigt undervandsslagteri, men snarere i, at det føles en kende mærkeligt, når en overlevelsesverden fuld af farlig fauna ikke reagerer troværdigt på spillerens handlinger.
Om ikke andet er dette helt i tråd med Unknown Worlds' mangeårige designfilosofi, hvor Subnautica-serien altid har haft fokus på udforskning, sårbarhed og respekt for havet frem for at opbygge et stort våbenarsenal og rydde økosystemet. Spørgsmålet er blot, om den mekaniske grænse bliver en postgang for tydelig, når selv små fisk overlever mødet med en massiv ubåd uden en skramme.
Du kan finde vores indtryk af spillet lige her.
Spiller du Subnautica 2, og er den manglende fysik på fiskene noget, der bryder din indlevelse i spilverdenen?