Mixtape vil aldrig miste licensen til spillets sange

Bare rolig...
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-20

Det er efterhånden en ganske almindelig situation, at et computerspil fjernes fra de digitale butikker, fordi licenserne til spillets musik er ved at udløbe. For spil, der bruger populære og store sange på deres soundtracks, er det ikke usædvanligt, at musikken kun licenseres i en begrænset periode. Det ender ofte med at ramme udviklerne som en bomerang, når de enten skal træffe beslutningen om at forlænge licensen eller i stedet fjerne spillet og reelt lade det udgå for altid.

Med sin store afhængighed af musik og brugen af store bands og sange, er du måske nysgerrig efter at vide, hvilken skæbne der i sidste ende venter Beethoven & Dinosaurs Mixtape? Hvis du var bange for, at spillet med tiden ville forsvinde på grund af udløbne licenser, kan du dog ånde lettet op; vi har nemlig fået at vide, at licenserne er blevet betalt "for altid" (in perpetuity).

Dette blev bekræftet af creative director Johnny Galvatron over for Kotaku, hvor det nævnes, at udvikleren betalte ekstra for licenserne for at sikre, at de vil være tilgængelige og brugbare for altid - hvilket uden tvivl er en fremragende beslutning for Mixtape. Dette er også blevet bakket op af udgiveren Annapurna Interactive, som skriver følgende i et opslag på de sociale medier:

"We heard some people say MIXTAPE would be delisted due to music licenses expiring. That was a lie."

<social>https://x.com/A_i/status/2055448245485314497</social>

Har du spillet Mixtape endnu? Hvis ikke, så må du ikke gå glip af vores dedikerede anmeldelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage