Nintendo går stadig efter at Switch skal blive den bedst sælgende konsol nogensinde

Den originale Switch introduceres snart på det indiske marked.
Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2026-05-20

Det er næsten svært at tro, at Indien, som er det næstformest befolkede land på jorden (og snart det største), ikke har haft nogen kommerciel tilstedeværelse fra et firma som Nintendo. Landets økonomi har vokset i et hæsblæsende tempo de seneste år, og det åbner op for, at en befolkning på over en milliard mennesker kan blive aktive forbrugere, hvilket i den grad smitter af på computerspilsindustrien. Nintendo har nu besluttet, at tiden er inde til at indtage Indien, og selskabet planlægger at lancere Nintendo Switch i landet. Ja, vel at mærke basismodellen (2019-versionen). Ikke engang OLED-modellen.

Som rapporteret af Day Zero Media (tak, NintendoLife), vil Nintendo Switch komme til salg i det asiatiske land for 20.000 rupees i 2027. Faktisk har både Switchen (og sågar Switch 2) allerede været tilgængelige på det sekundære marked via gråimport, men nu lander maskinen altså officielt i butikkerne. På denne måde håber Nintendo, at de ved at træde ind på et nyt marked med så stort et potentiale kan give hardwaresalget endnu et ryk opad og dermed overgå de 160 millioner solgte konsoller fra PS2-æraen, hvilket vil gøre Nintendo Switch til den bedst sælgende spillekonsol nogensinde.

Hvis alt går vel, finder vi ud af, om det lykkes næste år, når Nintendo Switch lanceres på et helt nyt marked, alt imens den kan fejre sit 10-års jubilæum i resten af verden...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage